NYHEDER UGE 17

Kære haveejere

Kloakering

På mandag d. 20. april starter de med at gøre klar til skurbyen, hvilket betyder at de inddrager parkeringslommen tættest på hovedvejen så småt. Der vil blive skiltet med det de kommende dage.

Derefter laver de lidt graveundersøgelser i forbindelse med drænledninger ved marketenderiet, inden de stikker skovlen i jorden sidst på ugen ifbm. kloakeringsprojektet. De starter fra bunden (på hjørnet mellem Magnoliavej og Kastanievej), hvor det store røde rør stikker op af jorden.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, så kontakt:

- Bjarne Christensen på 22 20 14 64 (Bjarne har det praktiske ansvar og den daglige gang i haverne)

- Jimmy Rahbek Rasmussen på 60 19 83 71 (Jimmy står for det overordnede ansvar for projektet)

Aflyste arrangementer

Da forbudet mod at mødes mere end 10 personer er forlænget til d. 10. maj er arbejdsdag på lørdag d. 18. april aflyst.

Desuden bliver vi også nød til at aflyse Charlottehøj marked søndag d. 3. maj.

Følg med i kalenderen på foreningens hjemmeside (https://www.charlottehøjhaveforening.com). Her giver vi besked om, hvorvidt fremtidige arrangementer afholdes.

Container

Der er i dag kommet en container til haveaffald. Husk, at den skal kunne lukkes for at blive afhentet og der må kun komme haveaffald i containeren, ikke plastikposer.

Havevandring

Medlemmer fra bestyrelsen går havevandring tirsdag d. 21. april.

Hjælp til konflikthåndtering

Som medlem i haveforeningen kan du nu få gratis hjælp hos Center for konflikthåndtering, hvis du har konflikter med nogle fra haveforeningen. Se mere på http://kolonihave.applikator.dk/kolonihaveforbundet/nyheder/er-du-i-konflikt-med-nogen-i-haveforeningen/

Leo E. Barbe