Nyheder uge 24 HF Charlottehøj

Navnekonkurrence

Vi har modtaget rigtig mange gode bud på navne til vores "telt/skur/lade" på parkeringspladsen. Bestyrelsen har udvalgt 4 navne, som I kan stemme på via følgende link: https://doodle.com/poll/prwvb3hbht3qaiba. Hver have må stemme to gange. Dette kan gøres ved, at man går ind på linket to gange (man kan stemme en gang, hver gang man går ind på linket). Hvis I har problemer med at stemme via linket, så skriv jeres stemme til foreningens mail, så noteres stemmen. Deadline for at stemme er fredag d. 19. juni. Navnet vil blive afsløret til Sankt Hans.

Lidt om hække

Hækhøjde: Bestyrelsen minder om, at vores forhække i følge ordensreglerne maksimalt må være 160cm høje. Forhækkene skal desuden klippes mindst 2 gange årligt; inden 1. juli og inden 1. september, mens mellem- og sidehækkene skal klippes mindst 1 gang årligt inden 1. juli. Vi opfordre desuden til, at man klipper hækkene ind i bredden, således at større biler (fx til levering af byggematerialer og jord) kan blive ved med at passere på vores havegange fremadrettet.

Snareorme: Medlemmer fra bestyrelsen har på havevandring fundet problemer med snareorme i flere hække. De skal, ligesom spindemider, fjernes med en stiv kost, eller man kan klippe dem af, før de dræber hækken. Smid dem gerne i en skraldepose (ikke i komposten), så ormene dør. Se mere om bekæmpelse i vedhæftede dokument.

Referat fra bestyrelsesmøde

Bestyrelsen holdte d. 9. juni bestyrelsesmøde. Referat fra mødet kan snarest findes på foreningens hjemmeside: https://www.charlottehøjhaveforening.com/referat-list

Vi opfordrer til, at medlemmer hjælper med at give information videre til haveejere uden mail.


Leo E. Barbe