Tilbage til Alle begivenheder

Referat Ordinær Generaltforsamling 2025

  • Charlottehøj H/F Haveforeningen Charlottehøj, Slotslyngen Aarhus V, 8210 Denmark (kort)

Referat

1. Valg af dirigent: Lars

2. Formandens beretning

Tilbageblik på sæsonen 2024: Sædvanlige arrangementer er

blevet afholdt (flaghejsning, arbejdsdage (4 om året),

loppemarked, sommerfest, havevandringer, kurser med

havekonsulenten, Sankt hans). Alle arrangementer med en fin tilslutning. Sidste arbejdsdag var vi

ikke mange til arbejdsdag, hvor vi ikke var nok til at klippe hækken færdig. Derfor må vi muligvis

afsætte penge til at få arbejdet udført af en gartner, hvis dette sker igen. Præmiehaver blev kåret,

men præmiehavefesten i Kredsen er der ikke mere. Haveforeningen inviterede vindere ud at spise.

Kredsen har opfordret til, at man melder sig til at arrangere præmiefesten, hvis man har en god idé

til et format, hvor der kan komme mere tilslutning. Præmiehave udvælgelsen foregår ved, at vi

udvælger mulige præmiehaver i en anden forening og repræsentanter fra en anden forening

udvælger mulige præmiehaver i vores forening. Derefter vælger havekonsulenten prmæiehaver

blandt de udvælgte. I 2024 fik vi 2 ærespræmier, have 115 (Rethy og Rose) og have 27 (Roman og

Maria), samt miljøhave have 66 (Tomas og Ane), 1. præmie var til have 40 (Marianne og Kaare).

Nye skraldespande: Vi har fået kuber. Tidligere havde vi mange problemer med lugtgener, de er

blevet mindre. Vi har fortsat problemer med storskrald. Vi har ikke fundet en god løsning, men

opfordre alle med gode ideer til at melde ind.

Dræn: Vore dræn har været et tilbagevendende problem. I den ene ende af haveforeningen er der

kommet styr på det. Ved have 96 er der fortsat et problem, hvor der i løbet af sæsonen stod vand til

knæene ved vejen. Entreprenøren har været ude og kigge flere gange. Han fandt ud af, at det store

80 mm rør, som skulle aflede vandet, er ved at falde sammen. Der er rødder der går igennem det.

Det skal renoveres i 2025 og kommer til at koste omkring 130.000kr. Udover problemer med røret

pga. rødder, gravede Brdr. Møller, der lavede vores kloak, røret over på et tidspunkt, og ”fiksede

det” ved at putte et 50 mm rør ind i et 80 mm rør, hvilket ikke holdt.

Vand: Der har været lukket for vandet siden d. 1. december og bliver åbnet cirka 1. marts,

medmindre det er frostvejr. Vandlukning i denne periode blev besluttet på sidste generalforsamling

for at undgå frostsprængninger, hvilket har virket. Der er 3 gange blevet åbnet for vandet på trods af

denne vedtagelse, så vi har fået en smed til at lave en lås på brønden.

Aarhus kredsen: Randi, der er formand i kredsen, er til stede og fortæller om, hvad der sker i

Aarhus kredsen. Deres hovedopgave er at gøre bestyrelsens arbejde nemmere. De prøver at se, om

de kan gøre nogle processer smartere, så det aflaster bestyrelsens arbejde. Kredsen får flere og flere

klagesager fra borger, der ser, at folk bor i kolonihaverne uden for sæsonen. Der er byggeudvalg,

som sørger for at have fokus på, at byggeriet er lovligt. Det er ikke bare bestyrelsen, der skal løse

problemerne, vi skal sammen i foreningen sikre, at vi skal overholde reglerne – fx om lovligt

byggeri og ingen vinterbeboelse. Kredsen har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til,

hvordan vinterbeboelse kan bekæmpes. Vinterbeboelse skaber risiko for, at kommunen opsiger

vores lejekontrakter som haveforening. I kredsen er man gået i gang med et projekt med eksterne

vurderingsudvalg, så vurderingsfolk vurderer i andre foreningers haver, frem for at vurdere haver i

egen forening, hvor man muligvis kender folk. Det bliver sat i gang til august.

3. Årsregnskabet 2024

Vedhæftet indkaldelsen.

4. Indkomne forslag (Bilag 1)

Forslag 1: Tilføjelse til ordensregel – motordrevne redskaber: Vedtaget med rettelse

Forslag 2: Tilføjelse til ordensregel - Afgift ved manglende overholdelse af regler: Vedtaget

Forslag 3: Gebyr for ikke at deltage i arbejdsdag: 51 for, 19 imod – vedtaget.

Forslag 4: Udvidelse af bestyrelsen: Vedtaget

5. Budget for 2025: Taget til efterretning

Vedhæftet indkaldelsen.

6. Valg af:

a) Kasserer: Christine (have 54)

b) Bestyrelsesmedlem: Ane (genopstiller – have 66)

c) Yderlige medlem: Martin (have 32)

d) Christines plads: Linda have 43a (1 år)

e) 1. Suppleant: Poul (have 24)

f) 2. Suppleant: René

g) Revisor: Albert (genvalgt)

h) 1. Revisorsuppleant:

i) 2. Revisorsuppleant:

j) Vurderings- og byggeudvalg:

a. På valg: Lotte (have 61), Poul (have 61), Danny (have 63), Tomas (have 66),

Susanne (have 81) & Mojtabo (have 67).

7. Orientering om den kommende sæson.

- 30. marts kl. 11.00 Standerhejsning.

- Kalender med datoer for fastlagte arrangementer kommer ud efter det konstituerende

bestyrelsesmøde.

- Generalforsamling: 28.02.2026.

8. Evt.

- Ingelise, have 39: Synes, at vi skal have en hjertestarter op i foreningen. Hvis nogle, vil tage

initiativ til dette, hører vi gerne fra jer.

- Fest-udvalg: Lotte (have 117), Rethy (have 115), Hanne (have 98) – vi efterspørger også

nogle med børn i fest-udvalget.

- Vandaflæser-hold: Flemming (have 117), Albert (have 128), Kaare (have 40), Søren

- Pladsmand 2: Lars (have 80)

- Flagperson: Lotte (have 61)

Indkomne forslag

Forslag 1: Tilføjelse til ordensregel – motordrevne redskaber

Nuværende ordensregel: ”1.3. Må benytte motordrevne haveredskaber. Søndage dog kun om

formiddagen til kl. 12:00 i perioden 1/5 til 30/9.”

Forslag til rettelse: ”1.3. Må benytte motordrevne redskaber i tidsrummet 07.00-20.00 i hverdage

og 09.00-20.00 i weekend. Søndage i perioden 1/5 til 30/9 før kl. 12:00 må motordrevne redskaber

ikke benyttes.”

Forslag stillet af Bestyrelsen

Forslag 2: Tilføjelse til ordensregel - Afgift ved manglende overholdelse af regler

Nuværende ordensregel: ”2.3. Klipning og vedligeholdelse af hække påhviler den enkelte havelejer.

Forhække skal klippes mindst 2 gange årligt. 1. gang inden 1. juli og 2. gang inden 1. september.

Mellem- og sidehække skal klippes mindst en gang årligt inden 1. juli. Hækkens bredde må

maksimalt være 30 cm ud fra stammen mod fællesarealer.”

Tilføjelse til ordensregel:

”2.3.1 Bestyrelsen går havevandringer jævnligt i løbet af sæsonen. To gange årligt, ugen efter d. 1.

juli og d. 1. september, kontrollerer bestyrelsen hækhøjde på yderhække. Hvis ordensreglerne ikke

er overholdt, vil havelejer modtage en e-mail med en '1. varsling' og få 7 dage til at rette op på

forholdene. Hvis manglerne ikke er udbedret efter de 7 dage, modtager havelejer '2. varsling' og får

yderligere 7 dage til at udbedre forholdene. Hvis forholdene stadig ikke er rettet op, vil en gartner

blive sat på opgaven, og udgifterne hertil vil blive pålagt havelejer.”

Forslag stillet af Bestyrelsen

Forslag 3: Gebyr for ikke at deltage i arbejdsdag

Nuværende koster det 100kr ikke at deltage i en af foreningens 4 årlige arbejdsdage. Mange

kommer, og nogle kommer flere gange, men der er desværre også nogle af de samme, som

konsekvent bliver væk fra arbejdsdag og ikke bidrager til forskønnelse af foreningen – på trods af,

at der også er mange andre muligheder ud over arbejdsdage, hvor man som havelejer kan få et

kryds for at bidrage. Bestyrelsen foreslår derfor, at det fremadrettet skal koste 500kr, hvis man ikke

bidrager ved foreningens arbejdsdage.

Forslag stillet af Bestyrelsen

Forslag 4: Udvidelse af bestyrelsen

Da jeg i løbet af sæsonen 2024 har erfaret at det kniber med at have "hænder" nok til de mange

opgaver der er i bestyrelsen vil jeg foreslå at man går tilbage til flere bestyrelsesmedlemmer, hvor

mange det skal være må bedømmes af den siddende bestyrelse.

Mvh ( suppleant) Rethy Gonzales have 105

Bestyrelsen foreslår at gå op til 6. I tilfælde af stemmelighed har forpersonen den afgørende

stemme.

Tidligere begivenhed: 23. januar
Referat 23.01.2025